Sådan kommer du i gang med at spille et instrument

Vil du gerne lære at spille et musikinstrument, men ved du ikke, hvordan du skal komme i gang? Læs med her for nogle gode råd til at komme i gang med din nye hobby.

Instrumentet

Vælg det instrument du allerhelst vil lære at spille – også selvom det virker svært. Det er nemmest at lære noget, når man har interessen for det. Når du ved hvilket instrument, du gerne vil spille, skal du selvfølgelig have et instrument at øve dig på. Du behøver ikke at købe det dyreste på markedet til at starte med, du kan jo altid opgradere senere. Du kan også prøve at undersøge, om du kender nogen, der har et instrument, du kan låne til at starte med.

Undervisning

Selvom man kan finde mange youtube-videoer med guides til at spille, er det altså meget svært at lære et instrument helt selv. Undersøg om der er en musikskole eller en privatunderviser i nærheden af dig, hvor du kan tage undervisning. Undervisning er dog ikke billigt. Hvis du mangler lidt plads i økonomien, kan du undersøge forskellige lånemuligheder, så du kan komme godt i gang med at spille.

Øv dig og giv ikke op

Selvom det kan være svært og frustrerende at lære at spille, så giv ikke op! Det tager lang tid og meget øvelse at mestre noget. Prøv at få lagt tid ind i din hverdagsrutine til at øve dig hver dag, så du altid vedligeholder, det du har lært. Det er også en god idé at starte med en nem sang og allerhelst en, du kender og godt kan lide. Det giver dig motivation til at blive ved med at prøve. Har du en ven, der spiller musik, så aftal et møde med ham eller hende, så I kan motivere hinanden.